Film J: Rejsen mod økologi – del 1: Bedre måltider og nytænkning i ældreplejen

199,00 kr.

Beskrivelse

Efter en række år, hvor udviklingen i mange kommuner landet over er gået mod at lukke plejehjemmenes egne produktionskøkkener og i stedet få maden produceret på store central- køkkener, ser udviklingen nu ud til at vende.

I denne nye køkkenomstilling er der både kommet mere fokus på madkvaliteten og den faglige stolthed hos køkkenpersonalet, samtidigt med at de gode, økologiske fødevarer er sat i centrum.

Med Københavns Kommune som et af lokomotiverne bag denne udvikling er målsætningen i mange plejecentre nu at nå mindst 90 % økologi, og det viser sig at føre mange positive ting med sig, bl.a. mindre sygefravær, større arbejdsglæde og mindre madspild.

I denne film kan man bl.a. høre forsker i fødevarekvalitet, Jens-Otto Andersen, fortælle om forskellen på konventionelt og økologisk landbrug, noget om vitalitet hos både afgrøder og mennesker, og hvorfor en sund jord giver sunde afgrøder og dermed sunde mennesker.

Københavns Madhus fortæller om deres erfaringer med den økologiske omlægning på pleje- centrene, og vi besøger plejehjemmet Solterrasserne i Valby, som har været gennem en mindre revolution de senest 4 år.

I den næste film i denne mini-serie (del 2) fortsættes fortællingen om den økologiske omstilling, bl.a. ved besøg på et plejecenter, som kun har modtagerkøkkener.

Længde: 20 minutter.

Se trailer

Bonus-materiale: Med i denne film er også 4 selvstændige sekvenser med kok og kulinarisk rådgiver ved Københavns Madhus, Claus Angelo Brandt, som giver gode råd og tips til, hvordan man kan lave lette og velsmagende måltider på plejehjem med eget produktionskøkken.

Denne film leveres som en MP4-fil, der bliver fremsendt over nettet via WeTransfer, når du har afsluttet dit køb. Husk derfor at indtaste din e-mail-adresse, som vil blive brugt til filoverførslen (der tillægges ikke noget leveringsgebyr).

Hvis du ønsker at overføre den købte fil til din iPhone e.l., er det sandsynligvis nødvendigt, at du anvender en computer til download (via iTunes) eller bruger en cloudservice som fx DropBox, da Apple typisk ikke tillader direkte download. Hvis du derimod har en Android-enhed, er det ligetil at downloade direkte til din enhed.