Yderligere 3 nye film i "Det Hele Menneske"-serien

Skrevet af Morten Hjertholm,
Lige før sommerferien 2016 blev de 3 nye film i vores filmserie ”Det Hele Menneske” lanceret.
De to første film med titlen ”Rejsen mod økologi, del 1 + 2” handler om, hvordan man på plejecentre kan gøre måltiderne mere økologiske.
Den tredje film, ”Kultur på recept”, fortæller om, hvordan kulturhistoriske museer kan samarbejde med plejecentre omkring reminiscens - med stort udbytte for mennesker med demens.
Filmene er produceret af Storyboard Productions i samarbejde med Hjertholm Media.

Portrætfilm om maleren Sigurd Swane

Skrevet af Morten Hjertholm,
Sigurd Swane var en produktiv maler med en karriere, som strakte sig over næsten 70 år. I de første to årtier af det 20. århundrede var han en del af det københavnske avantgardemiljø og satte et franskinspireret, malerisk formsprog på dagsordenen i dansk kunst. Filmen vises i udstillingen: "Sigurd Swane - Maleri". Udstillingen åbner på Øregaard Museum d. 4. februar 2016 og rejser videre til Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, hvor den vises fra d. 11. juni 2016, hvorefter den afslutter sin turné på Odsherred Kunstmuseum fra d. 15. september 2016.
Filmen er produceret af Hjertholm Media i samarbejde med Storyboard Productions.
Se filmen hér: "Maleren skal elske både motivet og billedet"

Informationsfilm om prostatakræft

Skrevet af Morten Hjertholm,
I løbet af de sidste 12 måneder har vi produceret 6 nye informationsfilm om prostatakræft for PROPA - Prostatakræftforeningen. Filmene ligger på en DVD, som alle nye prostatakræftpatienter gratis vil få udleveret på hospitalet, når de lige har fået diagnosen. Optagelserne har bl.a. fundet sted på Herlev Hospital og Rigshospitalet, og derudover er en række patienter blevet interviewet om deres erfaringer med sygdomsforløbet. Filmene ligger også på PROPAs hjemmeside. Se dem hér: Patientinformationsfilm
 

Film om tidlig opsporing af demens

Skrevet af Morten Hjertholm,
For Videnscentret for Demens i Norddjurs Kommune fik vi til opgave at producere en kort informationsfilm, en tv-spot og en radio-spot, der omhandler tidlig opsporing af demens. Målgruppen er den generelle befolkning i kommunen, som man gerne ville informere om, hvilke tegn der kan være på demens hos familiemedlemmer eller bekendte. Samtidig lavede vi også en hjemmeside til formålet, hvor begge film kan ses. Se mere hér: Demensnorddjurs. Filmene vil blive vist både i lokale biografer og på lokale tv-kanaler og radiospotten vil køre på lokale radiokanaler. 

Lydvisualiseringer: Bedre Søvn og Mindfulness

Skrevet af Morten Hjertholm,
For Klindt Træning & Terapi producerede vi to nye lydfiler med guidning til bedre søvn og mindfulness. Sammen med en tidligere produceret lydfil om restitutionskraft blev de udgivet på CD. CD'ens cover er også designet af os. Alle tre lydfiler er indtalt af Henny Klindt selv.
 

5 nye film i "Det Hele Menneske" DVD-serien

Skrevet af Morten Hjertholm,
Efter succes'en med de første 4 film i DVD-serien, der kom ud i 2013, producerede vi - i løbet af andet halvår af 2014 - 5 nye film, således at hele serien nu består af 9 film i alt. De nye titler omhandler igen ældre på plejecentre og inkluderer emner som leg, velfærdsteknologi, neuropædagogik, The Eden Alternative og Vibeke Drevsen Bachs "blomstringsunivers". De kan købes i vores webshop.