Moderne filmudstyr

Skrevet af Morten Hjertholm,
Gennem de seneste år er udviklingen inden for film- og computerudstyr gået utrolig hurtigt, og i dag kan man lave film, video, webindslag, grafik m.m. af en utrolig høj kvalitet, hvis man investerer i det rette udstyr.
 
Vi har selv investeret i tip-top moderne filmudstyr, så vi – in-house – kan løse de allerfleste typer opgaver selv, og fordelene ved denne tilgang er mange:
 
Fx skal man, når man selv har en stor udstyrspark, ikke bruge en masse tid og penge på at leje udstyr ind, hver gang man skal ud og optage noget.
 
Det er også en stor fordel at kende sit "værktøj" helt ned i detaljen, da der i dag findes så utrolig mange forskellige typer udstyr, der hver kan noget særligt.
 
Dén historie, man fortæller, er selvfølgelig altid den vigtigste bestanddel af en god film, men når man har så meget sjovt ”legetøj” at udtrykke sig med, giver det også mange flere spændende muligheder for at gøre ens kunders og egne film så interessante, spændende og dynamiske som muligt.
 
Vi arbejder for eksempel med 4K-kameraer, gimbals, sliders, motoriserede kameraenheder, droner og diverse sofistikeret lyd- og lysudstyr – og kan derfor med vor egen udstyrspark også tilbyde meget fornuftige produktionsbudgetter.