Videodækning af stort symposium

Skrevet af Morten Hjertholm,
Den kendte og meget respekterede professor Peter C. Gøtzsche holdt i marts 2019 et endags-symposium i København med overskriften ”Symposium about Scientific Freedom – and the inauguration of the institute for Scientific Freedom” (www.scientificfreedom.dk).
 
Vi videodækkede hele konferencen og lavede også separate interviews med en del af foredragsholderne, der kom fra USA, Europa og Australien.
 
Baggrunden for symposiet var Peter Gøtzsches og hans medstifteres ønske om at skabe et institut, hvor man arbejder på at bibeholde hæderlighed og integritet i forskningen og hjælpe med at udvikle bedre sundhedsløsninger, som gavner flere mennesker, skader færre og giver så mange som muligt mulighed for at leve længst muligt med et godt helbred.
 
Instituttet har tre overordnede målsætninger:
 
- Al forskning skal så vidt muligt være uafhængig af økonomiske interessekonflikter.
- Al forskning skal offentliggøres så hurtigt som muligt, og alle skal have gratis adgang til den.
- Al forskningsdata skal stå gratis til rådighed, således at andre forskere kan lave deres egne analyser.
 
Se alle indlæg og interviews fra konferencen på Danish DOX på YouTube på dette link.