Film 8: En værdig afsked med livet

199,00 kr.

Beskrivelse

Når ældre flytter i plejebolig, er det, for de flestes vedkommende, deres sidste hjem, og døden bliver pludselig meget nærværende.

Hvert år dør i gennemsnit ca. 1/3 af beboerne i et plejecenter, og det er derfor vigtigt, at man sætter fokus på, hvordan man håndterer dette uafvendelige scenarium.

Mange plejecentre er blevet inspireret af tankegangen bag et hospice, selvom der er forskelle på et plejecenter, hvor man kommer for at leve, og et hospice, hvor man kommer for at dø.

Hvordan sikrer man beboeren en værdig afsked med livet, hvor der er fokus på livs- kvalitet til det sidste, respekt for den enkelte, krisereaktioner, de pårørende og en kærlig pleje?

Denne film kommer vidt omkring; Der fortælles om døden i gamle dage, vågehjælp, livstestamente, aktiv dødshjælp, smertebehandling og lovgivningen i Danmark, gennem interviews med læger, ledere, personale, pårørende og frivillige.

Længde: 21 minutter.

Denne film leveres som en MP4-fil, der bliver fremsendt over nettet via WeTransfer, når du har afsluttet dit køb. Husk derfor at indtaste din e-mail-adresse, som vil blive brugt til filoverførslen (der tillægges ikke noget leveringsgebyr).

Hvis du ønsker at overføre den købte fil til din iPhone e.l., er det sandsynligvis nødvendigt, at du anvender en computer til download (via iTunes) eller bruger en cloudservice som fx DropBox, da Apple typisk ikke tillader direkte download. Hvis du derimod har en Android-enhed, er det ligetil at downloade direkte til din enhed.