Film E: Leg gennem hele livet: Skaber glæde, sundhed og trivsel

199,00 kr.

Beskrivelse

Leg er sundt for sjælen. Den nærer kreativiteten og rummeligheden, og styrker fællesskabet, forandringsviljen og de sociale kompetencer.

Leg og kreativitet bringer mennesker glæde, indlevelse og engagement, og den styrker vores selvværd og indre værdier. Leg har ingen alder, og den er ikke en naiv aktivitet, man bør vokse fra, men en værdifuld ressource, som kan foldes ud livet igennem.

I denne film fortæller legeskaber Mette Schmidt-Laugesen om, hvordan man kan bruge legen og kreativiteten til at skabe liv og glæde på plejecentre.

Se også, hvordan klovne fra foreningen Forglemmigej arbejder med mennesker med demens. Klovnene arbejder med det unikke møde, hvor humor, nærvær og det sanselige spiller en væsentlig rolle. De er klædt i gammeldags tøj, aftershaven dufter af Aqua Velva, og musik og sang er fra, da farfar var ung. Den demensramte borger og klovnen mødes gennem kropssprog, leg og poesi – og sammen bliver det til et lille kunstværk.

Musikterapeut Lise Høy Laursen fortæller derudover om sit arbejde med leg og musik med bl.a. demensramte. I musikterapi tages der bl.a. udgangspunkt i det kreative, følelsesnære og relationsopbyggende. Musikken anvendes målrettet i behandlingen og kan både være motiverende og igangsættende – samt beroligende og stabiliserende.

Og endelig er vi med til forskellige aktiviteter på Fuglsanggården i Grenaa, hvor der både er sensommer-festival, storkefest og hestevognstur. Alle de forskellige indslag foregår med udgangspunkt i legen, hvor tid og sted forsvinder, og hvor nye verdener åbner sig for dem, der er med.

Se mere på: www.legeskab.dk, www.forglemmigej.info, www.fuglsanggården.dk og www.thysong.dk

Længde: 21 minutter.

Denne film leveres som en MP4-fil, der bliver fremsendt over nettet via WeTransfer, når du har afsluttet dit køb. Husk derfor at indtaste din e-mail-adresse, som vil blive brugt til filoverførslen (der tillægges ikke noget leveringsgebyr).

Hvis du ønsker at overføre den købte fil til din iPhone e.l., er det sandsynligvis nødvendigt, at du anvender en computer til download (via iTunes) eller bruger en cloudservice som fx DropBox, da Apple typisk ikke tillader direkte download. Hvis du derimod har en Android-enhed, er det ligetil at downloade direkte til din enhed.