I begyndelsen af 1980’erne holdt videoteknologien for alvor sit indtog, og dette førte til store omvæltninger i film- og tv-branchen. Pludselig kunne man anvende langt billigere videobånd til optagelse og samtidig undgå de dyre laboratorieomostninger til fremkaldelse og distribution af film, og dette førte til en revolution på medieområdet – og i starten ikke altid til det bedre. Mange større og mindre konkurrenter myldrede frem, og det blev sværere og sværere at overbevise kunderne om, hvor vigtig kvalitet og know-how var, når de blev fristet af de mange billige, men ikke altid lige gode, videoselskaber, der voksede frem.
Klinisk Film investerede derfor og omlagde dele af sin produktion til video, men der var mange udfordringer omkring sammenhængen mellem pris og kvalitet, og firmaet var nødt til at skære ned på medarbejderstaben og tænke nyt.
I 1985 valgte Eric Secher at udtræde som partner i firmaet, hvorefter Morten, Karstens ældste søn, gik ind som ny partner. Han havde løbende uddannet sig bl.a. på filmskole i London og på filmvidenskab på Københavns Universitet.
Tiderne var dog trange og i slutningen af 1989 måtte Klinisk Film A/S se et større underskud i øjnene og lade sig lukke. Det engelske søsterfirma, Clinic Films, videreførte dog familiefirmaets aktiviteter ind i det næste årti, idet Morten Hjertholm flyttede til England med sin kone Nicola i sommeren 1989 og satte sig i spidsen for det.
Den yngste bror Henrik Hjertholm, der på det tidspunkt gik i gymnasiet, viste også store evner inden for det filmiske og tekniske, og han var i stigende grad med på produktionerne.