Storyboard Productions blev etableret i 1994, men det er i virkeligheden fortsættelsen af filmproduktionsselskabet Klinisk Film A/S, som blev grundlagt helt tilbage i 1950 i København, og dermed er et af verdens ældste filmselskaber med speciale inden for lægevidenskabelige film. Gennem årene har Klinisk Film og Storyboard Productions produceret mere end 600 film, videoprogrammer og tv-indslag på alverdens sprog og inden for mange genrer, og Klinisk Film har modtaget over 50 internationale filmpriser på festivaler i bl.a. Cannes, London, Berlin, Paris og Stockholm.
De tidlige år:
I 1949 besluttede Poul Hjertholm sig for at tage 1 års sabbat fra sin gerning som praktiserende læge i Aalborg for at flytte til København med hele familien og prøve lykken som filmproducent inden for lægevidenskabelige film – en genre, der dengang var næsten ukendt.
Dr. Hjertholm havde gennem hele sit liv været fascineret af fotograferingens kunst, og han følte, at han, i en alder af 53 år, havde set nok røde halse for en rum tid. Med en opsparing i ryggen, som kunne holde familien kørende et års tid uden nye indtægter, skrev han til Minerva Film, der havde til huse i en stor gammel hvidkalket villa i Klampenborg nord for København. Han foreslog Minerva, at de skulle etablere et samarbejde, hvor de kunne trække på hans viden og kundskab inden for det medicinske område, mens han ville kunne få glæde af Minervas filmtekniske knowhow og udstyr.
Minerva Film, der bl.a. blev berømt for sine dokumentarfilm optaget under den tyske besættelse af Danmark, gik ind på denne aftale, og således startede dr. Hjertholm i 1950 sit pionérarbejde inden for en gren af filmindustrien, som dengang var nærmest ukendt i medicinalindustriens og hospitalernes kredse.
I sommeren 1950 bestod Poul Hjertholms søn, Karsten Hjertholm, sin studentereksamen på Aalborg Katedralskole, og han besluttede sig for at gå i sin fars fodspor og søgte ind på det lægevidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet det selvsamme efterår. Ud over sin interesse for medicin havde Karsten også, som sin far, en medfødt interesse og et betydeligt talent for fotografering og levende billeder. Det faldt ham derfor naturligt – ind imellem sine studier i Aarhus – at tage færgen til København med jævne mellemrum og hjælpe med i produktionen af nogle af de første lægevidenskabelige film, der blev fremstillet i Skandinavien.
Fra begyndelsen af syntes Poul, at det nye firma skulle have det noget kringlede navn Laboratorium for Klinisk Fotografering, men det blev – efter indsigelser fra Karstens side – senere lavet om til det noget mere mundrette Klinisk Film.
Den første film, som Poul og Karsten producerede, blev optaget i 1950 på det nye 16 mm filmformat, hvis fremkomst efter krigen gjorde det økonomisk og praktisk muligt at fremstille film på mindre produktionsbudgetter, og som derved lagde grunden for dokumentarfilmens eksplosionsagtige udbredelse i de kommende år. Men i 1950 var 16 mm-filmen stadig et meget nyt medie, og det var umuligt at opdrive råfilm eller laboratorier i Skandinavien. Den eneste måde at producere på var at importere råfilmen fra England, og derefter enten selv fremkalde den eller sende den tilbage til et laboratorium i London.
Selv det mest basale udstyr var ikke til at opdrive, og Poul og Karsten måtte selv udvikle og opfinde meget af deres eget. Et filmklippebord blev sammensat af en gammel filmprojektor tilsat gummibånd og filmtallerkner, og selve fremkaldelsen af film-positivet fandt Poul en løsning på ved at indrette sit eget laboratorium i sin kælder på Alhambravej 20 på Frederiksberg.
Polioepidemien i København i 1952 dannede den dystre baggrund for det første reelle gennembrud for den videnskabelige dokumentarfilm i Danmark. Poul og Karsten optog for Landsforeningen mod Polio – og i samarbejde med professor H.C.A. Lassen – mange tusinde meter film på det daværende Blegdamshospital, der lå, hvor Panuminstituttet ligger i dag. De filmede de mange, ofte unge, patienter, hvoraf en del ikke selv kunne trække vejret og derfor blev ventileret enten manuelt af medicinstuderende eller via de store såkaldte jernlunger.
I 1956 – 6 år efter sin start på medicinstudiet – producerede Karsten sammen med Poul en film omkring operation for lungestenose i samarbejde med professor Erik Husfeldt på Rigshospitalet i København. På trods af at filmen var uden lyd, vakte den på grund af sin pædagogiske – og på det tidspunkt – avancerede klippeteknik, så megen opsigt, at den blev tildelt “Diplome d’honneur” og bronzemedaljen ved samme års filmfestival i Cannes.
Denne hædersbevisning var en meget stor opmuntring for Poul og Karsten i deres forholdsvis nye virke, og sidstnævnte besluttede sig da også for at forlade medicinstudiet efter 6 år og gå helhjertet i gang med det, der skulle blive hans egentlige karriere og levebrød gennem mere end fem årtier: filmproduktion. Firmaet Klinisk Film fik derved sin egentlige start.
I 1957 bar den intensiverede indsats yderligere frugt på filmfestivallerne i Cannes, Rapallo og Rom. Det blev bl.a. til guldmedalje i Cannes for en film, der blev produceret i samarbejde med den dygtige tandkirurg dr. odont Jørgen Rud. Denne film modtog også sølvmedaljen ved festivalen i Rapallo. En anden dentalfilm med titlen ”Hvis spyt var rødt”, produceret i samarbejde med tandlæge Fritz Bundgaard-Jørgensen, modtog bronzemedaljen i Cannes.